Maldiverne er skabt til familieferie

De fem bedste familie-resorts 

 

Måske er Maldiverne ved første blik et rejsemål som skabt til romantik og par, som det også er!

Udover at være indehaver af verdens smukkeste solnedgange, udsøgte middage og oplagte bryllupsrejser, så tiltrækker de mange små øer i Det Indiske Ocean også børnefamilier – i alle aldre.

Amilla Maldives Resort & Residences 

 

Fra vandflyveren ser man ned på den lille ø – i den turkisblå Baa-atol. Amilla ligger i en frodig jungle med kokospalmer, hibiscus og har flere fuglearter og flyvende hunde.

Amilla har alt: Fremragende mad, butlerservice – som man hurtig kan vænne sig til, et imponerende spa og tennisbane. Og det mest fantastiske husrev, der vrimler med farvestrålende fisk og skildpadder. Her er en fremragende børneklub for alle aldre – med masser af aktiviteter: Fotografering, pizzafremstilling, kunsthåndværk, ansigtsmaling, henna-tatoveringer og skattejagter.

Hvem glædes ikke over se sine poder løbe hen for at kramme personalet i klubben hver dag.

One&Only Reethi Rah

 

One&Only Reethi Rah er nomineret som et af verdens bedste hoteller. Børn er i fokus på One&Only Reethi Rah med klubberne One Tribe for teenagere og KidsOnly for de mindre børn – disse ligger i et stort aktivitetscenter for børn – her er alt hvad man drømmer om som barn eller teenager. Resortet har kæmpe villaer med flere soveværelser til familier. 

Det er et 100% økologisk resort og her lægges stor vægt på bæredygtighed.  

The Ritz-Carlton Maldives, Fari Islands

 

Ritz-Carlton Maldiverne – Fari Islands ligger i North Malé atollen, 45-min. sejltur fra Male. Børneklubben er ikonisk designet med græstag og Teletubbyland. Et oplagt sted til mindre børn, her er endeløse hylder af trælegetøj. Udendørs er der skyggefulde pools med rutsjebane og springvand. For de større børn/teenagers er der et væld af aktiviteter, så som SUP, kajak, badminton, volleyball, windsurfing mv.

Villaerne er fyldt med Bamford babyprodukter og selvfølgelig en butler, der altid sørger for at alle har det godt.

Soneva Jani Maldiverne

Soneva Jani ligger i en lagune – som taget ud fra en film, omgivet af tropisk grøn jungle, hvide strande og glitrende azurblåt hav.

For børn og unge er det et Never-never land, hvor alt fra hav til jungle er i verdensklasse. Her er cykler, gratis is- og chokoladeboder, hængekøjer, vandrutsjebaner – for bare nævne lidt. Et piratskib, en klatrevæg, et rum fyldt med Lego, film projektor, sanselegeområde til småbørn og meget meget mere.

Nok verdens mest fantastiske børneklub

Maldiverne - Fem bedste familie resorts

Finolhu Maldiverne

 

Her finder du øen der leverer på alle niveauer. Finolhu har en af de bedste strandrestauranter i verden. Personalet er charmerende og står for blandt andet jungle gymnastik og masser af aktiviteter. Børn og voksne kan spille basketball, tennis, snorkle mv. Og de helt små – i alderen 4-12 år, har deres egen Oceaneers Kids Club, der tilbyder en række sjove og kreative aktiviteter, som maling, madlavning, piratkrydstogt, ø-ture og meget mere.

Kids Club tilbyder også børnepasning.