SINGAPORE

REJSER TIL SINGAPORE

Rejs til Singapore og oplev en af Asiens mest mangfoldige og farverige storbyer. Under Singapores polerede facade af glas og stål gemmer sig et mylder af forskellige kulturer, der alle er med til at give byen sin særlige atmosfære – og det gør Singapore oplagt til et stop over på vejen ud eller hjem.

SINGAPORE

I det indiske kvarter strømmer Bollywood-musik ud fra butikkerne, mens cykelrickshaws pyntet med blomsterkranse triller ned ad gaden mod multifarvede tamilske templer. I det muslimske kvarter sidder ældre herrer i lavmælt samtale foran en moské, og i den kinesiske have, rejser høje pagoder sig mod den tropiske himmel. I denne etniske myretue findes et hav af aktivitet og verdens måske bedste shoppingmuligheder – alt sammen pakket ind i en moderne hightech storby, der giver sit bud på fremtidens Asien.

 

Her kan I udforske de mange butikker og shoppingcentre, eller give jer i kast med byens mange seværdigheder. Et godt sted at starte kunne være det legendariske Raffles Hotel, der ligger som en oase af britisk 1800-tals nostalgi midt i byen. I den victorianske æra sad forfattere som Rudyard Kipling og Somerset Maugham under viftefanerne i hotellets Long Bar og nippede til gin og tonic, mens de skrev notater til kommende romaner. Stedet emmer stadig af atmosfære, og det er en meget stemningsfuld oplevelse at gøre de to forfattere kunsten efter i baren.

OPLEV SINGAPORE MED VOYA

Seværdigheder på stribe i Singapore:

Er det for tidligt på dagen til den slags, serveres »High Tea« på ægte engelsk vis i The Tiffin Room. Besøg hoved shoppinggaden Orchid Road eller tag til Singapore River, hvor turbåde tilbyder sightseeingture. Singapores ZOO er nok en af verdens mest fascinerende Zoo, hvor du med garanti støder ind i nysgerrige aber, der hænger frit, og kan vandre over hængebroer i jungles top.

Oplev Sentosa Island, som overrasker børn og voksne, her har du en hel ø fyldt med oplevelser, natur, forlystelser, og meget mere. Aftenen kan f.eks. tilbringes ved det mondæne Boat Quay, hvor de gamle pakhuse er forvandlet til hyggelige restauranter med mad i usædvanlig høj klasse og caféer med udendørsservering, du kan også tage på en af de utallige spisesteder der er åbent døgnet rundt, og hvor du får verdens bedste mad serveret i det fri for få penge. Det vrimler med oplevelser i Singapore. Oplevelser du vil huske længe efter, du er kommet hjem.