Grand Villa Beachfront JW Marriott

Private strandvillaer direkte ud til Det Indiske Ocean The Grand Beachfront Villa på 1.659 m2

GRAND BEACHFRONT VILLA

JW Marriott Mauritius Resort
Villaen er: 1659 m2
4 soveværelser til 8 voksne og 8 børn
1 Infinity pool & 3 mindre pools

Den mest forførende private strandvilla i Det Indiske Ocean – The Grand Beachfront Villa på 1.659 m2, for jer som leder efter det ultimative. Alt er muligt på Mauritius største og mest private villa-adresse. Den skønneste private strandvilla på øen – The Grand Beachfront Villa ligger på de hvide sandstrande på den sydvestlige spids af øen, med den majestætiske kulisse af Le Morne bjerget i baggrunden. The Grand Beachfront Villa vender ud mod det verdensberømte One Eye kite-surfingsted og tilbyder enestående udsigt over lagunen og magiske solnedgange.

Grand Beachfront Villa tilbyder det fineste inden for luksus, raffinement og sans for detaljer. Til villaen hører et service-team, her er butlerservice og den private kok tryller kulinarisk kunst frem – kun til jer.

MAD OG DRIKKE I VILLAEN

Med et professionelt udstyret køkken og en kok til tjeneste 24/7, er spisemulighederne ubegrænsede. Uanset om det er til en indendørs familie middag eller en romantisk ‘tête-a-tête’ ved poolen, vil I opleve en sjælden kulinarisk rejse. Grand Beachfront Villa er udstyret med en privat spisestue og et stort familie-spisebord med plads til op til 16 personer. Privat bar med vin og et stort udvalg af cocktails at vælge imellem.

I kan også vælge at spise på andre gastronomiske steder, resortet har fem gode kulinariske restauranter.

Alle soveværelserne har terrasser med direkte adgang til pool. Soveværelserne er luksuriøst udstyret med alt – her er rummelige garderober, elegant indrettet badeværelse med fritstående badekar. Hårtørrer, personlig pengeskab, 65″ LED-fjernsyn Chromecast med biograf surround-system,  trådløs wifi, en kaffemaskine,  privat minibar og meget mere.

Send forespørgsel

k