Kenya – ultimativ safari oplevelse

Beliggende på bredden af Uaso Nyiro-floden med sine krokodiller og leoparder

Safari på 1. klasse

Kenya safari på 1. klasse

Kom med på den helt store ultimative safari oplevelse, hvor I overnatter og spiser på de mest luksuriøse steder

Dag 1: Jomo Kenyatta International Airport – Nairobi

Efter ankomst til lufthavnen i Nairobi bliver I afhentet af jeres privatchauffør, som kører jer til hotellet. Derefter er der afgang til Daphne Sheldrick dyrebørnehjem, hvor unge elefanter bliver passet, inden de slippes ud i den vilde natur. En autentisk oplevelse hvor du kommer helt tæt på elefanterne og kan blive sponsor for en elefant. Derefter vil I besøge Karen Blixens kaffefarm, der er over 100 år gammel. Dagen vil slutte af ved Giraffe Centre, hvor I kommer helt tæt på de store giraffer og får et lille kys med på vejen, hvis I er heldige. Overnatning på Ibis hotel.

Dag 2: Nairobi – Samburu Game Reserve

Efter morgenmad kører vi til Samburu Game Reserve, hvor vi ankommer til jeres lodge til frokosttid. Samburu er en åben savanne-slette brudt af små bakker i Kenyas nordlige del. Beliggende på bredden af Uaso Nyiro-floden med sine krokodiller og leoparder. Vi kører en eftermiddags-safari på jagt efter leopard, løve, elefanter, antiloper, zebra og giraf med flere. Middag og overnatning på Samburu Sopa Lodge – med helpension.

Dag 3: Samburu Game Reserve

Morgen- og eftermiddags-safari i reservatet. Alle måltider og overnatning på Samburu Sopa Lodge – med helpension.

Dag 4: Samburu Game Reserve – Mountain Lodge

Efter morgenmad kører vi mod den centrale del af Kenya og ankommer til frokost til Mountain Lodge, der er bygget på pæle dybt inde i skoven. Her er der rig mulighed for at opleve og observere dyr, idet elefanter, bøffel, næsehorn og vandbuk er regelmæssigt på besøg i aften- og dagtimerne. På et specielt konstrueret observationssted, der er forbundet med lodgen med en kort tunnel, kommer I helt tæt på de dyr, som drikker ved vandhullet. Middag og overnatning på Mountain Lodge – med helpension.

Dag 5: Mountain Lodge – Lake Nakuru National Park – Lake Naivasha

Efter morgenmad kører vi til Lake Nakuru National Park, hvor vi ankommer i god tid til frokost. Eftermiddagen bruger vi i parken omkring søen, der er kendt for sine store flokke af lyserøde flamingoer og fantastiske fugleliv. Parken er også det første fristed for både det hvide og det sorte næsehorn. I får muligheden for at opleve parkens særlige frodige natur, hvor I vil se mere til de dyr, som I ikke så meget til på savannen eller slet ikke nåede at se. Såsom skriftantilope, rørbukken, leopard, bavianer og Rothschild giraffer samt mange andre spændende dyr. Om aftenen fortsættes til Lake Naivasha. Middag og overnatning på Lake Naivasha Sopa Lodge – med helpension.

Dag 6: Lake Naivasha – Masai Mara Game Reserve

Lake Naivasha er en usædvanlig sø, da det er uvist, hvor dens udløb er, hvilket er en forudsætning for en ferskvandssø. Søens bred understøtter en tæt vegetation, som har skabt en blomstrende fuglepopulation, herunder ørkenvæver, brillevæver, svovlgul siske og den røde næsehornsfugl. Området har over 350 fugle arter. Nyd en bådtur på søen, hvor I får mulighed for at se fuglene og flodhestene i søen, og når det bliver aften, går flodhestene op og græsser ved jeres værelse sammen med girafferne. Efter morgenmad kan du nyde en bådtur, inden turen fortsætter til det berømte Masai Mara Game Reserve, og på vejen køres der gennem den spektakulære Great Rift Valley via Narok Town (det store Masai administrationscenter). Vi ankommer til frokost. Dette store område er kendt for at have en af Afrikas største koncentrationer af vilde dyr. Om eftermiddagen får du mulighed for at opleve gnu, bøffel, løve, impala, giraf, elefant, topi, vortesvin, struds, gepard, hyæne og andre dyr. Middag og overnatning på Mara Leisure Camp – med helpension.

Dag 7: Masai Mara Game Reserve

Morgen- og eftermiddagssafari, hvor vi kører over savannen. Masai Mara er den nordligste ende af det store Serengeti-økosystem. Her ser vi de sorte næsehorn blandt tætte tornbuske og giraffer samt elefanter i skovområderne. Et stort antal flodheste samles og svømmer over Mara-floden. Alle måltider og overnatning på Mara Leisure Camp – med helpension.

Dag 8: Masai Mara Game Reserve – Nairobi

Vi nyder morgenmaden ude i bushen, inden afrejse mod Nairobi, hvor vi igen kører gennem Great Rift Valley og ankommer om eftermiddagen til Jomo Kenyatta International Airport, hvor du enten flyver mod København eller videre på badeferie på Zanzibar

Kontakt os for et tilbud

Kontakt os for en rejse til Kenya

Kontakt en rejsekonsulent på 33 34 33 33 eller send en forespørgsel og få et konkret tilbud på en skræddersyet rejse til Kenya eller udforsk vores mange inspirerende rejseforslag her på siden.

Vi glæder os til at hjælpe med at tilrettelægge jeres Kenya rejse.

 

k

Perioder:
3. jan – 31. marts
(Pris med afrejse d. 14. – 21. marts)
Pris per voksen fra: 20.795,-
Pris per barn mellem 13-16 år fra: 12.195,-
Pris per barn under 12 år fra: 8.595,-

3. april – 31. maj
(Pris med afrejse d. 3. – 11. april)
Pris per voksen fra: 21.995,-
Pris per barn mellem 13-16 år fra: 7.995,-
Pris per barn under 12 år fra: 10.695,-

1. juli – 31. oktober( Migration )
(Pris med afrejse d. 11. – 19. september)
Pris per voksen fra: 24.595,-
Pris per barn mellem 13-16 år fra: 15.495,-
Pris per barn under 12 år fra: 11.995,-

1. nov – 15. dec
(Pris med afrejse d. 6. – 14. november)
Pris per voksen fra: 20.750,-
Pris per barn mellem 13-16 år fra: 12.495,-
Pris per barn under 12 år fra: 9.595,-

Prisen inkluderer:
Flyrejse fra København – Nairobi t/r
8 dage/ 7 nætters safari. Fuldt program og indkvartering i henhold til program med helpension
Samtlige nugældende skatter og afgifter
Bidrag til rejsegarantifonden samt konkurssikring