Verdens smukkeste togrejse – Sydafrika

Ingen andre steder i Afrika findes en strækning, hvor der kan opleves så mange forskellige områder.

Verdens smukkeste togrejse – Rovos Rail – Sydafrika

Sydafrika er hele verden samlet i et land. Her er bjerge, smukke strande, nationalparker med et rigt dyreliv, et fantastisk vinland, sletter, ørken, & Cape Town er en af de smukkeste storbyer.   Tag på Rovos Rail og få en oplevelse for livet.

Rovos Rail er alt man kan drømme om – vild luksus, super lækkert og fantastisk mad og vine. Det hele, mad og drikkevarer er inkluderet i prisen, samt udflugter med guider (afhængig af hvilken rute I vælger).

Ingen andre steder i Afrika findes en strækning, hvor der kan opleves så mange forskellige natur områder, som i Sydafrika. Rovos Rail åbnede i  1989 – og luksustoget Pride of Africa, er stilfuldt restaureret i 1920’er stil.  Hvis din drøm er en ægte Agathe Christie oplevelse (uden drama selvfølgelig) så er det her toget – hvor Orient Ekspressen kommer til kort!

Rovos Rail har kun omkring 70 personer med på hver tur, og man kan vælge mellem tre luksuriøse suiter på Rovos Rail:
Pullman suiterne (7 m2): Har dobbelt- eller enkeltseng, som bliver til en sofa i dagtimerne samt eget badeværelse.
Deluxe Suiterne ’Pride of Africa’ (10 m2):  Er mere, end hvad de fleste forventer, her er plads til stole med bord, dobbeltseng, og eget badeværelse med brusekabine.
Royal Suiter (16 m2): Så bliver det ikke bedre, her er dobbeltseng, loungeområde og eget badeværelse med badekar på løvefødder samt brusekabine.

 

Togrejser med Rovos Rail


Pretoria – Cape Town 2 nætter:
Kør igennem smukke græs sletter, gør stop ved Kimberley og besøg diamant mine museet. Rejsen fortsætter videre igennem det rå, uspoleret ørken landskab –  Karoo. I Matjiesfontein er der tid til en guidet historisk rundtur inden turen slutter i  Cape Town. VOYA anbefaler at I forlænger rejsen, Cape Town ligger omkranset af bjerge helt ud til havet og er en af verdens smukkeste storbyer, så sørg for at tilbringe et par dage her og tag ud i det skønne  vinland, der ligger lige på den anden side af bjergene, inden I rejser hjem.

Pretoria – Victoria Falls, 3 nætter:
Eventyret starter i Pretoria, I kører nordpå og krydser grænsen til Zimbabwe. I Hwange National Park tager I ud på safari – national parken er med sine 14.000 km2 den største national park i Zimbabwe og er kendt for sin store bestanddel af dyr. Rejsen slutter ved Victoria Falls – verdens største vandfald, som ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. Der er mange muligheder for at tilkøbe ekstra aktiviteter her, feks. et cruise på Zambezi floden, gå ture ved vandfaldet mv.

Pretoria – Durban 2 nætter:
I kører sydøst igennem det gamle guld område til Drakensberg Mountains, bjergene strækker sig smukt langs grænsen ind til Lesotho. I det private malaria fri Nambiti Conservancy tager I på safari og her har I mulighed for at opleve The Big Five. Samme dag om eftermiddagen kan I vælge imellem endnu en safari eller et historisk foredrag omkring slaget ved Spion Kop. Dagen efter besøges Ardmore Ceramics Gallery, hvor I kan se Zulu inspireret kunst. Herefter fortsætter rejsen via Valley of a Thousand Hills til Durban.

Cape Town – Dar es Salaam (Tanzania) 14 nætter:
En episk tog rejse igennem Sydafrika, Botswana, Zimbabwe, Zambia og Tanzania. Rejsen starter i Cape Town og gør stop i Matjiesfontein, hvor I har en guidet historisk rundtur. I Kimberley besøges diamant mine museet. Og der er tid til at nyde den smukke hovedstad – Pretoria.  I Madikwe Game Reserve er der safari i 2 nætter. Herefter kører I igennem Botswana ind i Zimbabwe og overnatter på det historiske Victoria Falls Hotel. Nyd verdens største vandfald – Victoria Falls og et solnedgangs cruise på Zambezi floden. Dagen efter krydser I Zambezi floden via Victoria Falls Bridge og Kafue Railway Bridge og fortsætter igennem Zambia til Chisimba Falls. Toget krydser grænsen ind til Tanzania og kører igennem tunneller og viadukter ned i Great Rift Valley. I Selous Game Reserve er I på safari inden I kører videre til Dar es Salaam, hvor rejsen ender.  Voya Travel anbefaler at I tager en afstikker til Zanzibar, nyder de smukke sandstrande og får alle indtrykkene fra togrejsen på plads,  inden I rejser hjem.

k