Soneva Fushi Maldiverne
Luksus villaer med privat pool. Sublim mad i fantastiske omgivelser
Soneva Fushi – et barfods paradis
Soneva Fushi var det første resort der blev bygget i den berømte Soneva hotel kæde, oprindeligt var Soneva Fushi tænkt som en privat feriebolig for ejerne Sonu og Eva, et lille paradis hvor de kunne invitere deres venner på besøg. Men tingene greb om sig og med hans evne til at føre ideer ud i livet og hendes vidunderlige indretningsevner samt deres store bevidsthed om bæredygtighed – fik de sammen skabt Soneva Fushi, der er perfekt til en rejse til Maldiverne.
På denne smukke, frodige ø, ligger der 71 luksus villaer med egen pool i alle størrelse – fra et til ni soveværelser. Enkelte villaer ligger ude på havet, men de fleste ligger inde på land. Villaerne på land ligger på solopgang eller solnedgangs siden af øen. Begge sider har fantastiske strand med krystal klart vand, men der er få forskelle.
Solnedgangs siden er for dem der vil snorkel. Der er tre adgange til husrevet fra denne side af øen. Ofte ser I delfiner på denne side af øen og I kan se over til nabo øen der ligger 650 meter væk.
Solopgangs siden er for dem der ønsker at være private. Her har I smuk havudsigt og den tætteste ø ses blot som en sprække ude i horisonten.
Soneva Fushi har et motto: No news – no shoes. Her opfordre de gæsterne til tage skoene af ved ankomsten, gå eller cykel rundt på bare tæer og kom i tæt kontakt med naturen.
Sublim mad i fantastiske omgivelser
Øen er grøn og frodig, omkranset af smuk strand og husrevet er i verdens klasse. Der hopper små kaniner frit rundt på øen, som I får et glimt af når I cykler eller går rundt på øen, på vej til en luksus spa behandling eller hen til en af de mange forskellige restauranter.
Alt hvad I drømmer om, det har jeres villa – som er i en klasse for sig. Det samme er gældende for de mange forskellige restauranter rundt på øen. I Fresh in the garden restauranten spiser I på et plateau bygget højt oppe over køkkenhaven.
Køkkenet er åbnet og I kan fra første parket opleve tilberedelsen af jeres middag. Vælg at sidde med tag over hovedet eller ude i det fri med udsigt til stjernerne. I de andre restauranter kan I spise med udsigt udover havet og vælge alt fra sushi, asiatisk til internationale retter. Et måltid på Soneva Fushi er ikke blot et måltid, men en nydelse for alle sanser.
På Soneva Fushi er følgende inkluderet i jeres ophold:
Velkomst drink
Egen Mr./Ms. Friday butler
Cykler
Yoga og Meditations klasser
Sportscenter og tennisbane
Lån af SUP, katamaran, windsurfing, kanoer og snorkel udstyr
WIFI I villaen og rundt på resortet
Børneklub, en af de største i verden
Fri adgang til forskellige delikatesse rum:
Spis alt du ønsker fra hjemmelavet chokolade, frugt, hjemmelavet is til kiks og oste
Rundvisning på Eco-Centro Waste-to-Wealth Centre samt i den økologiske grøntsags have
Hør et foredrag af marine biologen
Blev introduceret til astronomi i Stjerneobservatorium
Se en film på stranden i Cinema Paradiso, mens I får serveret is og pop corn
Cocktail party på sandbanken en gang om ugen