Bali Rundrejse

12 dages luksus-rundrejse på Bali. Oplevelser & badeferie

Bali rundrejse

Manggis, Ubud og Seminyak
13 dage |  12 nætters luksus Bali rundrejse fra øst til vest

Tag på denne flotte rejse til Bali på egen hånd, hvor I får mulighed for at besøge tre områder, der hver især byder på dejlige oplevelser.  Rejsen starter med et ophold på den østlige del af Bali i Candidasa. Her er der mulighed for at tage på spændende vandreture til vulkaner, smukke templer eller den berømte lotus lagune. I kan også dykke ned under havoverfladen og opleve de mange farvestrålende fisk, dyr og koraller. Ved Candidasa er der ikke mindre end syv forskellige og unikke dykkersteder.

Dag 1 – København – Denpasar
Afrejse fra Danmark med Emirates til Denpasar på Bali med et kort stop i Dubai.

Dag 2 – Denpasar – Manggis
Ankomst til Bali næste dag om eftermiddagen. I modtages i lufthavnen, hvorefter der er privat kørsel til jeres hotel Alila Manggis, hvor I skal bo de første 2 nætter. Alila Manggis er beliggende tæt på byen Candidasa. Her følger lokalbefolkningen den traditionelle
livsstil, hvad enten det drejer sig om dyrkning af ris, landbrug, fiskeri, vævning af kurve eller saltfremstilling. Herfra er der forskellige vandreture til bl.a. bjerget Mount Agung, der er hjemsted for  Bali’s moder tempel ved Besakih og de smukke ris terrasser på bjergskråningerne. Havet øst for  Manggis har et meget varieret undervands-liv og er hjemsted for syv fantastiske dykkersteder.
Overnatning i Manggis.

Dag 3 – Manggis – oplev Balis natur på egen hånd
Dagen er til fri disposition som kan tilbringes ved den skønne swimmingpool på hotellet. Vil du hellere være mere aktiv, anbefaler vi at tage på en 1½ times snorkling tur til Blue Lagoon, eller en 3 timers sejltur, ved enten solopgang eller solnedgang i en traditionel Jukung båd. Det er også muligt at komme på et 4 timers ”sunrise” trek til Mt. Batur og blive belønnet med den mest betagende solopgang længe oplevet. Er det mere kultur som søges, kan fx en 4 timers sightseeing tur til det tidligere kongedømme Karangasem besøges, med betagende udsigter over de grønne rismarker.

Dag 4 – Manggis – Ubud
Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet af jeres privatchauffør og turen går nu til Ubud, som er et af de mest fantastiske steder og et absolut ”must”, når man besøger Bali. I checker ind på det 5* hotel Alila Ubud, og har nu mulighed for at udforske byen.

Dag 5 – Ubud

Morgenmad på jeres hotel. Sammen med en lokal guide skal I de næste 3 timer udforske de mest  imponerende risterasser og opleve de smukkeste udsigter til floderne i Ubud. Jeres guide vil undervej  fortælle jer om de mange forskellige krydderier, blomster og planter der er i området og hvordan de anvendes i den balinesiske kultur.

Dag 6 – Ubud
Dagen er til fri disposition. Brug den til at gå på opdagelse i de spændende gader og nyd den store variation af små og store butikker. Eller tag på en udflugt til det smukke Pura Taman Sarawati templet, som ligger i selve Ubud. Templet ærer Saraswati, gudinden for viden, kunst og litteratur. En  bro henover en dam, fyldt med lotusblomster, fører til templet. Overnatning i Ubud.

Dag 7 – Ubud – Seminyak
Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet og kører med privatchauffør til Seminyak på den vestlige del af Bali. I checker ind på på det 5* hotel Alila Seminyak.  Nyd dagen, tag en dukkert i hotellets swimmingpool eller i det forfriskende turkisfarvede hav.
Overnatning i Seminyak.

Dag 8 – dag 12 – Seminyak
Mens I bor på Alila Seminyak er der, for 2 personer, inkluderet 1 x massage samt 1 x 3-retters middag i SeaSalt Restaurant på Alila Seminyak. Overnatning i Seminyak

Dag 12 – afrejse fra Bali
Jeres fly afgår omkring midnat, men I kan beholde jeres værelse, indtil I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, ca. 2 timer før afrejse.

Dag 13 – ankomst til Danmark
I ankommer til København ved ca. 13-tiden lokal tid efter en smuk og uforglemmelig rejse.

Kontakt os for et tilbud

Kontakt os for en rejse til Bali

Kontakt en rejsekonsulent på 33 34 33 33 eller send en forespørgsel og få et konkret tilbud på en skræddersyet rejse til Bali, eller udforsk vores mange inspirerende rejseforslag her på siden.

Bali Rundrejse

13 dage / 12 nætters luksus rundrejse fra øst til vest.

Pris pr. person v/2 personer i delt dobbeltværelse.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København – Denpassar t/r. på økonomiklasse
  • 3 nætter i Manggis på Alila Manggis i Superior inkl. morgenmad på Sea Salt restaurant
  • 4 nætter i Ubud på Alila Ubud i Superior inkl. morgenmad på Plantation restaurant
  • 5 nætter i Seminyak på Alila Seminyak i Deluxe Suite inkl. morgenmad
  • 1 cooking class inkl. frokost på Alila Manggis
  • 1 autentisk Balinesisk middag på Sea Salt på Alila Manggis
  • 1 times intro til dykning hver mandag på Alila Manggis.
  • Daglig shuttle service fra Alila Manggis til Candidasa ifølge skema
  • Yoga & Tai Chi undervisning på Alila Manggis og Alila Ubud ifølge skema
  • Daglig eftermiddagste ved swimmingpoolen på Alila Manggis
  • Daglig eftermiddagste ved swimmingpoolen på Alila Ubud
  • Daglig eftermiddags forfriskninger på Alila Seminyak
  • 1 Payangan countryside trekking tur inkl. frokost på Alila Ubud
  • 1 times signatur SPA under opholdet på Alila Ubud
  • Daglig shuttle service fra Alila Ubud til Ubud centrum ifølge skema
  • 1 frokost og 1 middag på Alila Seminyak under opholdet
  • 1 Sunset cocktail på The Beach Bar under opholdet på Alila Seminyak
  • Daglig morgenyoga på Alila Seminyak
  • Gratis Wi-Fi på alle 3 Alila hoteller
  • Gratis cykler til rådighed på alle 3 Alila hoteller til benyttelse på hotellet.
  • Daglig shuttle service fra Alila Seminyak til Seminyak Square ifølge skema
  • Privat transport, Bali lufthavn-Alila Manggis-Alila Ubud-Alila Seminyak-Bali lufthavn
  • Engelsktalende guider på de forskellige udflugter
  • Samtlige nugældende skatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Udvidet ansvarsforsikring
  • Konkurssikring gennem Europæiske
  • Voya Travel 24 timer online service før, under og efter rejsen.

Overstående rejseplan og oversigt, er en inspiration til en rundrejse på Bali. Antallet af nætter på hotellerne, hoteller, og værelsestyper kan ændres efter ønske.

 

.