Sasaab Tented Camp – Samburu Kenya
Sasaab er en spektakulær luksus teltlejr, herfra kan I opleve den ultimative safari i Samburu.
Sasaab Tented Camp – Samburu
En fantastisk luksus teltlejr i hjertet af Samburu-ørkenen – beliggende på kanten af en flod dal.
Sasaabs design er en smuk blanding af swahili og marokkansk.
Hver af de ni telte er over 100 m² store og har privat pool og en betagende smuk udsigt over Laikipia-plateauet – mod de takkede tinder af Mount Kenya. Beliggenheden oven over floden gør det lettere at se elefantflokkene og de andre dyr, når de kommer for at drikke vand og bade i floden.
Luksus teltlejr
Sasaab er en spektakulær luksus teltlejr, herfra kan I opleve den ultimative safari i Samburu. Sasaab ligger lige uden for Samburu National Reserve, reservatet har et smukt bjergrigt landskab og et imponerende dyreliv – fra elefanter til geparder, zebraer, giraffer, antiloper mv. Intet slår spændingen ved en safari i Samburu, da der er så meget at se og opleve i dette spændende landskab. Sasaab er et sted, hvor der venter masser af oplevelser – fra spændende game drives til unikke autentiske kulturelle oplevelser – der noget for enhver smag.
Nyd cook-out bush-morgenmad i Samburu National Reserve og mød de majestætiske flokke af elefanter, som Samburu er kendt for. Lær om de mange forskellige fugle arter på en naturvandring med din guide og se det utrolige landskab fra toppen af ’sundowner rock’, et magisk sted, hvor du kan se den smukke solnedgang.