ÆNDRING AF REJSEBESTEMMELSER
Arrangement
Alle rejser, købt hos Voya Travel ApS, er arrangeret af Voya Travel ApS i samarbejde med lokale leverandører, hoteller, luftfartsselskaber og andre arrangører.
Tilmelding
Aftalen er bindende for begge parter, når depositum eller den af bureauet fastsatte indbetaling er rettidigt modtaget. Med indbetaling af depositum bekræfter kunden samtidig at have accepteret de skriftligt meddelte og/eller i kataloget oplyste vilkår for rejsen.
Depositum
Samtidig med tilmelding indbetales et depositum på min. 20% af rejsens pris, med mindre andet er anført for den pågældende rejse. Er depositum ikke indbetalt inden den angivne frist, bortfalder aftalen. Hvis tilmelding sker mindre end 45 – 60 dage før afrejse, betales hele rejsens pris ved tilmelding.
Slutbetaling
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 45 – 60 dage før afrejsedagen, med mindre andet er anført. Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt ca. 5-10 dage før afrejsen.
Rejsens pris
En rejses grundpris omfatter ydelser, der vil være specificeret for hvert enkelt rejsemål. Tillæg for særlige ydelser vil fremgå af faktura eller rejseplan. Alle rejser købt hos Voya Travel ApS vil blive tillagt et beløb der dækker udgifter til rejsegarantifonden og ”pakkerejseloven”
Børnerabat
Pris for børn fremgår af hjemmesiden, eller oplyses på forlangende.
Lokale skatter og afgifter
Alle lokale skatter og afgifter, der kan eller skal opkræves hjemmefra, er indeholdt i rejsens pris. I enkelte lande forekommer det dog at der skal betales en lokal lufthavns-, afrejse eller turistskat på destinationen. De enkelte lande kan dog uden varsel indføre nye eller ændre på eksisterende regler.
Reservationsgebyr
Ved køb af visse landarrangementsydelser forbeholder Voya Travel ApS sig ret til at opkræve et reservationsgebyr, som vil blive oplyst ved bestilling.
Betaling generelt
Al betaling til Voya Travel ApS kan foretages kontant, ved check, bankoverførsel eller med kreditkort og kan kun foretages i danske kroner, med mindre andet er aftalt. Voya Travel ApS forbeholder sig ret til at afvise betaling ved check og til at opkræve et gebyr på kr. 300,- for betaling med internationale kreditkort. Ved for sen indbetaling forbeholder Voya Travel ApS sig ret til at opkræve renter og rykkergebyr.
Ændringer/Afbestilling/Overdragelse af rejsen.
Gebyrer og refundering ved afbestilling:
a) Ved afbestilling beregnes hvor stor en andel af produktets pris, der går tabt, og i tillæg tages et afbestillingsgebyr.
b) Andelen af produktets pris, der går tabt, vil afhænge af hvornår afbestilling foretages:
”Pakkerejser” og ”Øvrige rejsekøb”:
Frem til 61 dage inden afrejse: 25% af rejsens pris er tabt.
60-31 dage inden afrejse: 50% af rejsens pris er tabt.
Under 31 dage inden afrejse: ingen refundering – hele rejsens pris er tabt.
Rundrejser med guide”:
Frem til 91 dage inden afrejse: 5.000 kr./person er tabt.
Under 90 dage inden afrejse: ingen refundering – hele rejsens pris er tabt.
Flybilletter og flyskatter refunderes altid i henhold til flyselskabets regler. Flybilletter kan som regel aldrig ændres, annulleres eller refunderes. Hvis dine flybilletter har lempeligere regler, vil disse være oplyst.
Er det specifikt oplyst, at et produkt har strengere regler end ovenstående, vil disse være gældende.
Ved afbestilling mere end 30 dage inden afrejse tages der i tillæg et afbestillingsgebyr som følger:
Pakkerejser: 2500 kr./person.
Kun flybillet: 1500 kr./person.
Kun hotel: 1000 kr./værelse.
Flyskatter refunderes i henhold til flyselskabernes regler mod et gebyr på 250 kr./billet
Der skal bemærkes at størstedelen af de rejser vi laver er 100% skræddersyet efter kundens behov og priser og specifikke annulleringsregler kan være gældende som ikke står nævnt her.
Afbestilling ved akut sygdom
Det anbefales, at der hos rejsebureauet tegnes en sygdoms/afbestillingsforsikring, der dækker omkostningerne, såfremt deltagelse i rejsen umulig- eller i væsentlig grad vanskeliggøres på grund af død eller akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje.
Voya Travel modtager provision ved salg af Goudas rejse – og afbestillings-produkter
- Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen
Rejseforsikring
Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse.
Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din ferie.
Vi samarbejder med Gouda, som er specialister i rejseforsikring, og kan tilbyde dig både afbestillings- og rejseforsikring. Voya Travel modtager provision ved salg af Goudas rejse – og afbestillings-produkter
- Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen
Afbestillingsforsikring
Med en Gouda afbestillingsforsikring kan du få dine penge tilbage, hvis du er nødsaget til at aflyse din rejse pga. egen – eller rejseledsagers – sygdom eller tilskadekomst, eller samme hos din ikke-medrejsende nærmeste pårørende, eller i tilfælde af skilsmisse eller opsigelse fra arbejde, samt en række andre punkter. NB! Bemærk at forsikringen skal købes samme dag, som du bestiller din rejse, eller senest ved indbetaling af depositum på rejsen.
Den rejsende er generelt selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse m.v. undervejs – medmindre arrangøren kan gøres ansvarlig herfor. Det anbefales derfor, at tegne en rejseforsikring, der bl.a. dækker omkostninger ved ulykke eller død og til behandling af sygdom, hjemtransport og tab eller beskadigelse af bagage. Oplysning og vejledning herom fås Voya Travel ApS, der modtager vederlag ved salg af rejseforsikring.
Se alle forsikringer:
Link åbner på Gouda web
Rejseforsikringer (gouda.dk)
Afbestillingsforsikring (gouda.dk)
Kun flybillet
Omfatter rejsen kun en flybillet optræder Voya Travel ApS kun som formidler for det/de benyttede luftfartselskaber. Det betyder, at det er luftfartsselskabet, der alene er ansvarlig for den korrekte gennemførelse af transportaftalen.
Luftfartsselskabernes ansvar
De deltagende luftfartselskaber påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på tidspunkter, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. Ansvaret for indskrevet bagage henvises til det pågældende luftfartsselskabs egne bestemmelser.
Lavprisbilletter – separate billetter
Hvis der ønskes at drage fordel af de mange billige billettyper, der findes på markedet og kombinere sådanne billetter på forskellige strækninger, skal disse altid udstedes på separate dokumenter som ofte ikke kan afbestilles, ændres og/eller refunderes. Det betyder, at kunden selv bærer risikoen for pga. forsinkelse, ikke at nå sin næste forbindelse. Hverken rejsebureauet eller de involverede luftfartsselskaber kan påtage sig noget ansvar for de omkostninger til nye billetter, overnatninger m.v., der kan opstå af den grund.
Elektroniske billetter
Betyder et reservationsnummer (PNR) som sendes på mail eller sms.
Dette vil altid stå oplyst på rejseplanen hvilket billetnummer, og reservationsnummer du har.
Flytider i rejseplan og billetter
De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider.
Efter udstedelse af flybilletter og rejseplan kan der forekomme tidsændringer, hvor luftfartsselskaberne ændrer deres afgangs- og ankomsttider. Kontroller derfor altid afgangstiderne i de fremsendte rejsedokumenter.
Vi anbefaler at downloade app fra flyselskabet og indsætte dit reservationsnummer, eller billetnummer, så får du alle evt. ændringer med det samme.
Check-in tid
Mødetiderne kan variere fra lufthavn til lufthavn og fra flyselskab til flyselskab. Som oftest skal check-in være afsluttet senest 1 time før afrejse. Man kan med fordel anvende check-in automater, som forefindes i bl.a. Københavns Lufthavn. Se desuden afsnittet om Elektroniske billetter. Der anbefales at afsætte god tid da der skal tages højde for lange check-in køer samt sikkerhedscheck. Til USA forlanges desuden oplysninger om hjemadresse samt opholdsadresse på destinationen på en skriftlig formular, der skal udfyldes samtidig med check-in. Det anbefales, at du allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn forhører dig om de aktuelle check-in tider. Oplysninger fra rejseplanen eller luftfartsselskabet vedr. gates og terminaler er kun vejledende – ikke bindende. Der kan opstå forhold, der gør det nødvendigt at ændre afrejse fra én gate/terminal til en anden. Check derfor altid gate/terminal også ved f.eks. flyskift med korte tidsintervaller.
Gen-bekræftelse
Oversøiske flybilletter skal genbekræftes senest 72 timer inden returrejsen påbegyndes, dog kræver ikke alle luftfartsselskaber gen-bekræftelse, men det er under alle omstændigheder det sikreste. Afbrydes et rejseforløb undervejs mere end 72 timer skal gen-bekræftelse ske igen. Dette gælder også selv med en fast reservation. Der kan i sådanne tilfælde ikke gøres krav gældende mod hverken arrangør, formidler eller luftfartsselskab for de følgevirkninger den manglende gen-bekræftelse medfører. Gen-bekræftelse kan ske gennem autoriserede rejsebureauer, men det anbefales, at henvendelse sker direkte til det luftfartsselskab, der skal flyves med. Herved kan der også oplyses om evt. ændringer af flytider, terminal m.v.
Kundens pligter
Kunden er forpligtet til at sørge for gyldigt pas og for rejsens gennemførelse nødvendige visa og vaccinationer. På rejser uden for EU skal passet normalt være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten. Det påhviler samtidig kunden før afrejse at kontrollere, at for- og efternavne i billetter stemmer overens med passet samt at dette stemmer overens med CPR registreringen (Det centrale personregister) og at øvrige rejsedokumenter er korrekte. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem rejsedokumenter og kundens navn i passet, kan det føre til afvisning ved check-in til flyet.
Ved navneændringer i allerede udstedte dokumenter opkræves gebyr. For at kontrollere at navn og billet stemmer overens, kræves det i lufthavnene at personlig ID med billede fremvises, både ved check-in og ved ombordstigning i flyet. Husk derfor altid pas, også ved skandinaviske rejser. Alle oplysninger gælder for rejsende med dansk pas. Har den rejsende ikke dansk pas, skal dette oplyses til rejsebureauet ved bestillingen, således at bureauet kan vejlede kunden eller henvise denne til selv at søge oplysninger om de for rejsen krævede formaliteter hos sit lands ambassade, konsulat samt hos Seruminstituttets Udlandsvaccination. Undlades en sådan oplysning til rejsebureauet, har arrangøren ikke noget ansvar for de følger, som evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer etc. måtte medføre for den rejsende. Bemærk, at der ofte stilles krav om transitvisum.
Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.m.
Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan den rejsende ikke tiltræde eller fuldføre rejsen på grund af manglende rejsedokumenter, som f.eks. gyldigt pas, nødvendige visa og vaccinationsattester etc., har arrangøren ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis den rejsende udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de ubenyttede ydelser.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer under rejsen skal fremsættes overfor luftfartsselskabet, arrangørens repræsentant på stedet, arrangøren eller rejsebureauet, inden rimelig tid efter at kunden har opdaget manglen, således at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for den rejsende. Rettes reklamationen direkte til det relevante luftfartsselskab eller arrangørens repræsentant på stedet, bør du sikre dig bevis herfor, hvis manglen/fejlen ikke kan rettes på stedet og du evt. senere ønsker at rejse erstatningssag mod selskabet. Manglende reklamation vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.
Den tekniske arrangørs ansvar
Voya Travel ApS er i medfør af Pakkerejseloven ansvarlig for at gennemføre rejsen i henhold til programmet/prislisten. Arrangøren påtager sig intet ansvar for aftaler/løfter, der uden arrangørens vidende/accept er indgået mellem rejsebureauet og den rejsende. Arrangøren påtager sig intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc., der er en følge af aftalebrud, overenskomststridige strejker, vejrlig eller forhold, som arrangøren er uden indflydelse på.
Aflysninger/Ændringer
Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer forårsaget af manglende tilslutning. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende. Den tekniske arrangør kan med 20 dages varsel, aflyse en planlagt rejse. Såfremt det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende erstatningsrejse vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt. Herudover kan rejsedeltageren ikke gøre erstatningskrav gældende.
Prisændringer efter aftalens indgåelse
Voya Travel ApS tager forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse. Prisforhøjelser kan ske på grund af ændringer i valutakurser, transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser som lufthavns-, landings-, startafgifter eller lignende. En prisforhøjelse skal varsles snarest muligt og senest 20 dage før afrejse og må ikke overstige 10% af rejsens averterede pris. Såfremt disse betingelser ikke er overholdt, kan kunden omkostningsfrit afbestille rejsen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles Voya Travel ApS umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. Ved prisfald pga. ændringer i nedadgående retning i de ovennævnte forhold vil kunden blive informeret herom snarest.
Ved ændring i nedadgående retning inden for 20 dage før afrejse, kan kunden ikke kræve prisnedsættelse. Hvis indenlandske skatter eller afgifter til det offentlige nedsættes eller bortfalder med virkning inden afrejsedagen, er Voya Travel ApS dog forpligtet til at godtgøre den rejsende beløbet, såfremt det overstiger kr. 100. Eksempel: Hvis kursen falder 10%, vil produkter, der ikke inkluderer fly, falde tilsvarende. Ankomst/startpakker der inkluderer fly, vil kun falde med 2-3%, idet pakkepriserne kun delvist er udregnet på basis af udenlandske valutaer. Et sådant fald forudsætter dog, at der ikke sker prisændringer på f.eks. hoteller i forbindelse med kursændringen.
Øvrige betingelser
Pakkerejser købt af Voya Travel ApS er omfattet af Forbrugerrådets vedtagne
betingelser for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.
Værneting – Lovret
Ethvert krav mod Voya Travel ApS skal afgøres efter dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejseankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.