Oplev Peru – på en nøje sammensat luksusrejse til landets største højdepunkter. Rejsen kombinerer verdensklasse gastronomi i Lima, autentiske oplevelser i Den Hellige Dal, magiske øjeblikke ved Machu Picchu og afslapning ved Titicacasøen.
Bo på håndplukkede luksushoteller og oplev Peru gennem lokale, unikke udflugter og store smagsoplevelser – fra prisbelønnede restauranter til det traditionelle peruvianske køkken.
Denne luksusrejse er til jer, der ønsker højeste komfort, indsigt og autentiske oplevelser i et af Sydamerikas mest fascinerende lande.
Ankomst til Peru og privat chauffør til luksushotel i Miraflores.
Middag på verdensberømte Maido Restaurant.
Besøg de lokale markeder og vær med i et privat madlavningskursus med peruvianske specialiteter.
Om eftermiddagen privat guidet rundvisning på Museo Larco.
Middag på legendariske Central Restaurant – kåret som verdens bedste restaurant.
Fly til Cusco og privat chauffør gennem Andesbjergene til Den Hellige Dal. Besøg det farverige marked i Pisac og nyd frokosten på en traditionel hacienda.
Resten af dagen er på egen hånd til akklimatisering og til at nyde dagens mange indtryk.
Introduktion til traditionel naturmedicin med lokal healer. Hjemmelavet frokost i privat villa.
Om eftermiddagen er der ridetur på peruvianske Paso-heste gennem dalens smukke landskaber.
Besøg hos vævere i Chinchero og få indblik i ældgamle tekstiltraditioner.
Herefter besøges Inka ruinen i Moray og de imponerende saltminer i Maras, hvor I nyder en luksus-picnic i den smukke natur.
Besøg det imponernede Inkafort – Ollantaytambo og nyd en lokal frokost.
Om eftermiddagen – det berømte Vistadome tog til Machu Picchu – smukke udsigter undervejs på togrejsen.
Overnatning lige ved ruinerne på Sanctuary Lodge.
Tidlig morgen adgang og privat guidet tur ved Machu Picchu.
Frokost på hotellet og retur med Vistadome toget til Cusco.
Indkvartering på historisk luksushotel.
Byvandring gennem Cuscos inka- og kolonihistorie, lokal charme, musik og smagsoplevelser.
Besøg ved Soltemplet Qoricancha.
Heldagstur med eksklusivt tog fra Cusco til Puno gennem Andesplateauet.
En af verdens bedste og flotteste togrejse – gourmetmad, lokale danse og fantastiske landskaber undervejs på turen.
Sejltur på Titicacasøen med besøg hos Uros-folket på de berømte flydende øer.
Samt besøg på øen Taquile, kendt for sine lokale indianere og kunstværker.
Aktiviteter efter eget valg: Cykling langs søen, vandreture eller besøg med kulturelt indslag.
Nyd solnedgangen og stilheden ved verdens højest beliggende sejlbare sø.
Privat chauffør til lufthavnen i Juliaca og hjemrejse – rig på oplevelser, smage og indtryk fra smukke Peru.
| Pris per person | fra kr. 145.00,- |
Prisen inkluderer:
Fly København – Lima t/r på økonomi klasse.
Fly Lima – Cusco, Juliaca/Puno – Lima på økonomi klasse.
1 x bagage på alle flyvninger.Modtagelse & velkomst ved ankomst.
Privat chauffør mellem alle hoteller og lufthavne i Peru.
2 nætter på Belmond Miraflores Park – Lima med morgenmad.
3 nætter på Belmond Rio Sagrado – Den Hellige Dal med morgenmad.
1 nat på Belmond Sanctuary Lodge – Machu Picchu med helpension.
2 nætter på Belmond Monasterio – Cusco med morgenmad.
3 nætter på Titilaka – Titicaca søen med helpension og udflugter.
Alle nævnte udflugter er med privat guide:
Halvdags udflugt: Besøg lokalt marked med lokal kok og tilberedning af frokost, derefter besøg på Larco Museet.
Halvdags udflugt: Besøg den charmerende landsby, Pisac med frokost på Hacienda Sarapampa.
Heldags udflugt: Besøg hos lokal inka-healer efterfulgt af frokost i privat villa. Efter frokost ridetur i den flotte natur.
Halvdags udflugt: Besøg hos lokale vævere samt oplev Inkaruiner, Maras saltmine og picnic.
Heldags udflugt. Besøg det imponerende Inka Fort – Ollantaytambo. Frokost – farm-to-table efterfulgt af togrejse til Machu Picchu i Vistadome toget.
Halvdags udflugt: Besøg Machu Picchu – frokost på Sanctuary Lodge, tog retur til Cusco om eftermiddagen.
Halvdags udflugt: Cusco – den gamle Inka hovedstad – til fods med lokal guide.
Togrejse, 12 timer med Titicaca toget, inklusiv frokost og middag.
Entréer samt nationalpark afgifter.
Bidrag til rejsegarantifond samt EU-Ansvar- og konkurssikring via Gouda Rejseforsikring.
Voya´s Concierge service 24/7
Assistance med indrejsedokumenter, check-in service mm.
Ikke inkluderet: Middage i Lima, Den Hellige Dal eller i Cusco.
