Vietnam strækker sig langs Det Sydkinesiske Hav og byder på en fascinerende blanding af gamle kejserbyer, grønne risterrasser, dramatiske kalkstenslandskaber og moderne storbyer.
I nord møder I Hanoi med smalle gader, gadekøkkener og fransk kolonialarkitektur, mens Halong Bays karakteristiske kalkstensklipper rejser sig fra det grønblå hav. Længere inde i landet ligger Mai Chau mellem bjerge, rismarker og små landsbyer.
Midt i Vietnam fortæller Hue historien om landets kejsertid, mens Hoi An lokker med sin velbevarede gamle bydel, lanterner, markeder og livet langs Thu Bon-floden.
Mod syd skifter tempoet i Ho Chi Minh City, hvor moderne storbyliv møder historiske kvarterer og en levende madkultur. Herfra fortsætter landskabet ud i Mekongdeltaets netværk af floder, kanaler, landsbyer og flydende markeder.
Vietnam er oplagt til en privat rundrejse, hvor kultur, gastronomi og natur kombineres med håndplukkede hoteller, private guider og oplevelser undervejs.
Vi skræddersyr rejsen efter jeres ønsker – fra komfortable boutiquehoteller til nogle af Vietnams bedste luksusresorts. Rejs privat med egen chauffør og guide, og kombiner de klassiske højdepunkter med lokale oplevelser væk fra de mest besøgte ruter.
Flyvetid fra Danmark
Typisk ca. 14–17 timer fra København til Hanoi eller Ho Chi Minh City med 1 mellemlanding, afhængigt af rute og forbindelser.
Vietnam er et langstrakt og meget varieret land, hvor storbyer, risterrasser, kejserhistorie, strand, gastronomi og flodlandskaber kan kombineres på samme rejse.
Perfekt til rundrejser, par og kulturinteresserede
Også oplagt til familier og generationsrejser
Et godt valg til jer, der ønsker mange forskellige oplevelser på én rejse
Temperatur & klima
Klimaet varierer meget fra nord til syd. Nordvietnam har køligere vintre, mens det sydlige Vietnam er tropisk og varmt året rundt. Det centrale Vietnam har sin egen regn- og stormsæson.
Bedste rejseperiode
Til en rundrejse gennem hele Vietnam er marts–maj generelt blandt de bedste perioder, fordi vejret typisk fungerer godt på tværs af landet.
Nordvietnam – Hanoi & Halong Bay
April–juni og september–november er gode perioder. Sommeren kan være varm, fugtig og regnfuld, mens vinteren kan være kølig og tåget.
Praktisk – indrejse & visum
Danske statsborgere kan aktuelt rejse visumfrit til Vietnam i op til 45 dage. Ved længere ophold kan der søges e-visum til op til 90 dage. Passet bør være gyldigt mindst 6 måneder ved indrejse. Regler kan ændres, så de bør altid kontrolleres før afrejse.
Ved indrejse via Ho Chi Minh City (SGN) oplyser Udenrigsministeriet aktuelt, at danske rejsende skal udfylde den digitale Pre-arrival Information (PAI) inden ankomst og gemme den udstedte QR-kode.
Transport rundt i Vietnam
Vietnam egner sig godt til en kombination af indenrigsfly, privat chauffør, tog og båd. Afstandene er store, så indenrigsfly er ofte den mest effektive løsning mellem nord, det centrale Vietnam og syd.
Oplevelser
Hanois gamle kvarterer og street food
Cruise mellem kalkstensklipperne i Halong Bay
Risterrasser og landsbyer i Mai Chau
Kejserbyen Hue og Perfume River
Hoi Ans UNESCO-fredede gamle bydel
Strande og resorts langs centralkysten
Ho Chi Minh Citys markeder og madkultur
Mekongdeltaets floder, landsbyer og flydende markeder
Strandferie
Rundrejsen kan nemt kombineres med nogle afslappende dage ved kysten – eksempelvis Ninh Van Bay, Cam Ranh, Phu Quoc eller Amanoi
