Prisen inkluderer
Buenos Aires – Sydamerikas elegante storby:
Bo på ikoniske Four Seasons Buenos Aires og oplev byens smukke boulevarder, historiske kvarterer, tangokultur og gastronomi på højeste niveau.
VIP-ankomst fra første øjeblik:
Start rejsen med eksklusiv VIP Fast Track-service gennem lufthavnen, privat chauffør og en problemfri ankomst uden ventetid.
Don Julio – Argentinas gastronomiske ikon:
Nyd en uforglemmelig middag på restauranten, der regnes blandt verdens absolut bedste, og oplev argentinsk gastronomi i særklasse.
La Comarca de Don Julio – bag kulisserne:
Få adgang til Pablo Riveros private landejendom med vinmarker, køkkenhaver, kvægfarme og autentiske madoplevelser, som kun ganske få gæster oplever hvert år.
Iguazú – verdens mest spektakulære vandfald:
Oplev de imponerende vandfald fra både den argentinske og brasilianske side, hvor gangbroer, panoramaudsigter og Devil’s Throat bringer jer helt tæt på naturens enorme kræfter.
Belmond Hotel das Cataratas:
Bo som de eneste gæster med adgang til nationalparken før og efter dagsturisterne på det ikoniske luksushotel ved Iguazú-vandfaldene.
Mendoza og Uco Valley – Argentinas vinmekka:
Udforsk Andesbjergenes vinlandskaber med private besøg hos nogle af verdens mest anerkendte vingårde og smag prisvindende argentinske vine.
Privat BBQ Cooking Class:
Lær kunsten bag den traditionelle argentinske asado på DiamAndes Winery, hvor lokale kokke guider jer gennem madlavningen efterfulgt af en udsøgt frokost med vingårdens egne vine.
The Vines Resort & Spa:
Bo midt mellem vinmarkerne med udsigt over Andesbjergene på et af Sydamerikas mest eksklusive vinresorts.
Santiago – Chiles gastronomiske hovedstad:
Oplev Santiago gennem lokale smagsoplevelser, privat middag hos en chilensk kok og et ophold på elegante Ritz-Carlton.
Patagonien på første klasse:
Bo på eksklusive Awasi Patagonia, hvor privat villa, egen guide og firehjulstrækker giver jer friheden til at udforske Torres del Paine præcis i jeres eget tempo.
Boragó – Latinamerikas kulinariske højdepunkt:
Afslut rejsen med middag på den verdenskendte restaurant Boragó, hvor Chiles natur og sæsonens råvarer forvandles til en gastronomisk oplevelse i verdensklasse.
Dag 1 – Ankomst til Buenos Aires
Ved ankomsten til Buenos Aires bliver I mødt med eksklusiv VIP Fast Track-service, hvor I hurtigt guides gennem lufthavnen uden ventetid ved immigration og bagageudlevering. Herefter venter privat chauffør som kører jer til Four Seasons Hotel Buenos Aires. Om aftenen er der velkomstmiddag på den legendariske restaurant Don Julio, som flere gange er kåret blandt verdens bedste restauranter og regnes som Argentinas gastronomiske stolthed.
Dag 2 – Buenos Aires
Oplev Buenos Aires på en privat heldagsudflugt med lokal guide. I besøger blandt andet Plaza de Mayo, Recoleta, San Telmo, Puerto Madero og det farverige La Boca.
Undervejs oplever I byens elegante boulevarder, historiske bygninger og den levende tangokultur, inden dagen afsluttes med middag og tango-show på eksklusive Rojo Tango.
Dag 3 – La Comarca de Don Julio
En af rejsens mange oplevelser, er et besøg på den private landejendom La Comarca de Don Julio, hvor Pablo Rivero manden bag Argentinas mest berømte restaurant har skabt et unikt univers med fokus på bæredygtigt landbrug, vinproduktion og gastronomi. I løbet af dagen besøges frugtplantager, køkkenhaver, kvægfarme og osteproduktion, og der deltages i tilberedningen af traditionelle empanadas, og en skøn frokost under gamle træer ledsaget af lokale vine.
Oplevelsen afsluttes med et eksklusivt besøg hos Don Julio i Buenos Aires, hvor I får et unikt indblik i filosofien bag en af verdens mest anerkendte restauranter. Denne oplevelse tilbydes kun til ganske få gæster hvert år.
Dag 4 – Iguazú
Fly til Iguazú, hvor et af verdens største naturvidundere venter. Efter privat transfer oplever I den argentinske side af Iguazú-vandfaldene med lokal guide. Via gangbroer kommer I helt tæt på de imponerende vandmasser og det berømte Devil’s Throat, hvor millioner af liter vand styrter næsten 80 meter ned i kløften.
Overnatning på ikoniske Belmond Hotel das Cataratas.
Dag 5 – Iguazú
Oplev vandfaldene fra den brasilianske side, som giver de mest spektakulære panoramaudsigter over hele nationalparken. Fra udsigtsplatformene opleves de 275 vandfald i deres fulde størrelse, mens regnbuer og vandtåger danner et helt unikt landskab. Der er mulighed for tilkøb af helikoptertur over vandfaldene eller Macuco Safari, hvor båden sejler helt ind under de brusende vandmasser.
Dag 6 – Mendoza
Fly til Mendoza – Argentinas mest berømte vinregion ved Andesbjergenes fod.
Indkvartering på luksuriøse The Vines Resort & Spa, hvor villaerne ligger midt mellem vinmarkerne med udsigt over Andesbjergene. Resten af dagen er til afslapning eller en tur blandt resortets egne vinmarker.
Dag 7 – Uco Valley
Heldagsudflugt gennem den spektakulære Uco Valley.
Besøg hos de ikoniske vingårde Alfa Crux og Zuccardi Piedra Infinita, hvor arkitektur, natur og vinproduktion går op i en højere enhed. Undervejs smager I nogle af Argentinas mest prisbelønnede vine, ledsaget af gourmetfrokost med udsigt over Andesbjergene.
Dag 8 – DiamAndes Winery
En dag dedikeret til argentinsk madkultur. På DiamAndes Winery deltager I i en privat BBQ Cooking Class, hvor lokale kokke lærer jer kunsten bag den traditionelle argentinske asado. Efterfølgende serveres en flerretters frokost ledsaget af vingårdens egne vine.
Dag 9 – Santiago de Chile
Fly til Santiago de Chile med VIP-modtagelse ved ankomst.
Om aftenen inviteres I indenfor hos en lokal chilensk kok til en privat gastronomisk oplevelse med madlavning, vinsmagning og middag i intime omgivelser.
Dag 10 – Patagonia
Fly til Puerto Natales og videre til spektakulære Awasi Patagonia. Her bor I i private villaer med egen guide og firehjulstrækker, hvilket gør det muligt at skræddersy hver eneste udflugt efter jeres ønsker.
Dag 11–12 – Torres del Paine
To dage til at udforske nogle af verdens mest imponerende landskaber.
Sammen med jeres private guide oplever I gletsjere, turkisblå søer, granittinder, guanacoer, ræve og kondorer i Torres del Paine National Park.
Alle aktiviteter planlægges dag for dag efter jeres interesser og tempo.
Dag 13 – Santiago
Retur til Santiago.
Rejsen rundes af med en uforglemmelig middag på Boragó, som år efter år rangerer blandt Latinamerikas allerbedste restauranter. Menuen tager udgangspunkt i Chiles natur og sæsonens råvarer.
Dag 14 – Santiago & hjemrejse
Inden hjemrejsen oplever I Santiago fra cykelsadlen gennem lokale markeder, hyggelige kvarterer og byens gastronomiske hjerte. Privat transfer til lufthavnen og hjemrejse efter to uger fyldt med Sydamerikas største naturoplevelser, gastronomi og luksus.
| September til december | fra kr. 221.500,- per person. |
| Januar til april | fra kr. 229.500,- per person. |
Prisen inkluderer
