Soori Bali
Soori Bali ligger på kanten af havet mellem bjerg & grønne rismarker
Om Soori Bali
Soori Bali er designet, ejet og drevet af den berømte arkitekt Soo K. Chan, som har prioriteret miljømæssig og kulturel bæredygtighed i opførelsen af stedet. Resortet er lavet af lokale materialer med arkitektur, interiør design og landskab fra det prisbelønnede design firma SCDA.
Alle 48 villaer på Soori Bali har privat swimmingpool med en betagende udsigt over enten de omkringliggende rismarker med bjergene i baggrunden eller havet, hvor der strækker sig en 1 km lang vulkansk, skøn sort sandstrand.
Villaerne på resortet giver et perfekt samspil mellem materialerne fra inderst til yderst. Terrazzo-vægge og -gulve kombineres med håndbørstet naturligt træ, bløde silkepolstringer og specialfremstillede mørkt-bejdsede møbler, som skaber et elegant og fredfyldt indtryk. Alle villaer har små anlagte haver, egen privat swimmingpool og tilhørende private udendørs pavilloner med udsigt enten over rismarkerne eller havet.
Velvære for krop & sjæl
På restauranterne bruges udelukkende friske råvarer fra nærliggende gårde og krydderier fra deres egen have. Kvaliteten er meget høj, og ved et besøg på deres Fine Dining restaurant ”Ombak” bliver gæsterne forkælet med de mest fantastiske anretninger.
Ønskes velvære for krop og sjæl, er det ultimative mål på Soori SPA at vejlede deres gæster i retning af en varig følelse af velvære gennem holistisk healing og nærende behandlinger.
Indenfor kort afstand kan man opleve det legendariske Tanah Lot tempel. Soori Bali er for dem, som ønsker en fantastisk og unik fredfyldt ferie i de mest romantiske og idylliske omgivelser. Ingen byliv og trafikstøj skaber gener her. Soori Bali ligger på kanten af havet mellem bjerget Batukaru og de grønne rismarker og er et skjult tilflugtssted, foryngende og fredeligt – vi kalder det Bali, som det bør være.
Hvorfor vælge Hotel Soori på Bali
- Elegante og moderne villaer med udsigt til havet og de grønne rismarker.
- Vælg mellem 48 villaer med plads fra 2 voksne og 1 barn og helt op til The Soori Estate med 20 sengepladser.
- Alle villaer er designet og indrettet af indehaveren Soo K. Chan, som er en berømt arkitekt, og hans kone Ling Fu.
- Soori Spa blev kåret som den bedste Spa i Indonesien i 2018 af World Spa Awards.
- Tre spisesteder: Exquisite Cuisine på Ombak, nyd livet og den gode mad på strand-restauranten Cotta og få lette, økologiske måltider i The Reading Room.
- Hold jeres bryllup eller det næste firmaarrangement på Soori Bali.
- Journeys by Soori er hel- eller halvdagsudflugter med fokus på spa og wellness, balinesisk kultur og kunsthåndværk.
- Soori Bali hotellets ejere har et klart fokus på bæredygtighed både omkring miljø og den balinesiske kultur.
Vi anbefaler: At kombinere Soori Bali med et andet resort på øen, evt. Alila Ubud