Le Méridien Ile Maurice Mauritius
Fantastisk resort med skøn stemning. Perfekt til familier og par
Le Méridien Ile Maurice
Le Méridien Ile Maurice ligger på den nordlige del af Mauritius’ vestkyst. Resortet ligger i en smuk tropisk have med et stort pool område, hvorfra der er direkte adgang til en 1.000 meter lang strand med elfenbenshvidt sand. Og så er der i øvrigt kun 15 kilometer til byen Grand Baie med et væld af indkøbsmuligheder, restauranter, barer og natteliv. Værelserne varierer i størrelser og tæller blandt andet suiter og Familie Beach Front-værelser. Rejser I uden børn, kan I vælge at bo i Nirvana-fløjen, et paradis for par med egen reception, Nirvana-pool, poolbar, infinity-pool samt et intimt strandområde med udsigt over den turkise lagune.
Hvis I vælger et Nirvana værelse vil der være følgende ekstra inkluderet:
En flaske vin og frisk frugt i jeres værelse ved ankomsten.
Internet adgang.
Fra kl. 11-18, gratis te, kaffe og sodavand i Nirvana pool området.
Sunset cocktail med canapeer.
Morgenmad i værelset, dog er der et bakke tillæg I skal betale lokalt.
Eller I kan vælge at spise morgenmaden i Paparazzi Restauranten.
Spis, drik, leg og slap af
På Restaurant Nomad serveres buffet morgenmad og buffet middag (forskellige temaer hver aften). Restaurant Zoli Mamzel er åben til frokost og om aftenen, her serveres lækre lokale retter. Restaurant Kumin (a la carte, åben om aftenen) serverer indiske retter. Restaurant Paparazzi er åben for morgenmad kun for gæster der bor i Nirvana værelser. Her serveres italiensk specialiteter til frokost og om aftenen.
Ønsker I at være aktive på ferien, er der et utal af sjov at vælge imellem, blandt andet tennis, fitnesscenter, vandcykler, kajakker og windsurfing. Oplev ultimativt velvære i resortets spa, de har mange skønne behandlinger i rolige og elegante omgivelser.
På Le Meridien Ile Maurice er følgende inkluderet i jeres ophold:
· Lån af kajak, windsurfing, snorkel udstyr, laser joller og vandcykler
· Fitness center og yoga klasser tre gange om ugen
· Adgang til Spa området hvor I kan gøre brug af sauna, jacuzzi, dampbade og ”snow room”.
· Beach volley, fodbold og aqua gym.
· Daglig underholdning om aftenen.
Kontakt os for en rejse til Mauritius
Kontakt en rejsekonsulent på 33 34 33 33 eller send en forespørgsel og få et konkret tilbud på en skræddersyet rejse til Mauritius eller udforsk vores mange inspirerende rejseforslag her på siden. Vi glæder os til at hjælpe med at tilrettelægge jeres Mauritius rejse.