l

La Pirogue Mauritius

Boheme chic, autentisk hotel, beliggende ved fantastisk strand.

La Pirogue Mauritius

Boheme chic, autentisk hotel, beliggende ved fantastisk strand. I en gammel palmeplantage ligger La Pirogue helt ned til en smuk strand. Havet er turkisblåt og bjergene i baggrunden er imponerende. Hotellet ligger i en 35 hektar stor frodig have, det er bygget med en autentisk mauritisk charme og ligner en tradtionel fiskelandsby. Hotellet blev renoveret i 2017 og fremstår i dag, smart og moderne. Hver af de 248 bungalows er stråtækte og ligner et sejl på en lokal fiskebåd. De er bygget af lokale vulkanske sten og elegant indrettet i boheme chic stil. Bungalowene ligger i en palmelund og har udsigt over den tropiske have til den turkisblå lagune og den smukke lange sandstrand. Her er en afslappet atmosfære, et perfekt sted for både par og familier. Her kan I udleve jeres drømme, smage de lækre eksotiske lokale retter, nyde en drink på en af barerne, mens solen går ned – det er blændende smukt. I har adgang til søsterhotellet Sugar Beach, som ligger lige ved siden af, så med ti restauranter og ni barer – er der noget for enhver smag.

Aktiviteter på La Pirogue

Følgende aktiviteter er inkluderet I jeres ophold på La Pirogue:

  • Windsurfing, SUP, zayak, glasbunds sejlture, vandcykler og kajak.
  • Aqua zumba.
  • Koral plantning.
  • Tennis, bordtennis og badminton.
  • Beach volley, minigolf og fitness.
  • Yoga gruppe undervisning.
  • Golf: Gratis greenfee til Ile aux Cerf Golf Club og Tamarina Golf Club.
  • Gratis båd til og fra Ile aux Cerf, men I skal selv betale for transporten til og fra Pointe Maurice jetty.
  • Gratis transport til og fra Tamarina Golf Club.