Vietnam

Vietnam er kontrasternes land i Sydøstasien. En velkendt dramatisk historie kan opleves flere steder i landet, et land bestående af ældgamle seværdigheder, en imponerende variation af natur man ikke finder mange andre steder, et folkefærd som hilser dig velkommen med store smil og en fantastisk imødekommenhed, alverdens markeder, stammefolk og ikke mindst indbydende sandstrande. Landets 2 største byer, Hanoi og Ho Chi Minh med dets millioner af scootere, gør at man ofte kan stå længe inden veje kan krydses, men det lærer man hurtigt at tackle. Landets hovedstad Hanoi, er et mix af skønne gamle bygninger, gadehandlere som passerer en med bugnende banan-kurve, og et væld af gadekøkkener, som lokker med velduftende supper, ris nudler og masser af koriander.

Landet har mange seværdigheder, i nord de imponerende SAPA bjerge som grænser op mod Kina, en Halong bay bugt med tusindvis af kalkstensklipper og dets smaragdgrønne vand, UNESCO byen Hoi An med de små og farverige stræder, dets udsøgte køkken og om aftenen et inferno af farverige ris lamper

Glem ikke den lidt oversete franske by Dalat beliggende i 1500 m højde, også kaldet blomsterbyen, som er et yndet sted at tage til, hvis køligere luft og bjergrige omgivelser står på ønskesedlen. Helt mod syd, dukker først Ho Chi Minh (tidligere Saigon) op, med det mere moderne præg, en stor kontrast til Hanoi, men mindst ligeså imponerede. Syd for Ho Chi Minh, dukker Mekong deltaet op, men dets mange farverige og pulserende flodmarkeder samt hyggelige små landsbyer.

Flere steder i landet, findes masser af skønne badestrande, hvor Mui Ne og øen Phu Quoc topper listen. 

Det er umuligt at forberede dig på den skønhed, der venter dig i Vietnam, men man vil opleve og elske vietnamesernes meget energiske, direkte facon, kærlighed til naturen og deres store appetit på livet og hang til latter. 

Velkommen til VOYA’s Vietnam.


Hotels

Rundrejse: Vietnams højdepunkter

Rundrejse der bringer dig til de mest spændende steder i dette fantastiske land

Læs mere