Seychellerne

Du har ikke oplevet uspoleret skønhed, før du har besøgt Seychellerne. Øgruppen i Det Indiske Ocean er et sandt paradis på jord og et af de smukkeste steder i verden: Krystalblåt hav, snehvide strande, eksotisk jungle og majestætiske bjerge.

På Seychellerne kan du slappe af og blive ét med en ren natur, der kun findes få steder i den beboede verden. Her står tiden stille, og du føler dig henført til et liv i perfekt symbiose med hav og strand. Øgruppen består af intet mindre end 155 øer, og der er masser af natur at baske sig i, nogle af verdens bedste strande, skildpaddereservater og hængekøjer i palmernes skygge.

Øerne i Seychellerne er meget forskellige, nogle af granit, andre af koral, men fælles for dem alle er det dejlige, tropiske klima og en afslappet stemning. Hvis ferien skal bruges på at flade på stranden, lege i vandet og en livslang forelskelse, er Seychellerne stedet for dig. For tro os, intet sted på jorden kan tryllebinde dig som Seychellerne, med det rige dyre- og planteliv, den selvstændige befolkning og de smukke strande.

Vi anbefaler, at du besøger flere forskellige øer i forbindelse med din ferie på Seychellerne, for at få så meget som muligt af den skønne natur med, og opdage øernes forskelligheder og charme.

Du kan let komme rundt i båd, og bare rolig, vi skræddersyr gerne din rejse til paradis – du vil ikke fortryde det.

Fakta:
Seychellerne ligger i Afrika, nordøst for Madagaskar. Hovedøen, hvor hovedstaden Victoria ligger, hedder Mahé, og her bor 80% af befolkningen. Seychellerne er et af de rigeste lande i Afrika, og er det mindste land i verden til at have sin egen valuta, seychelliske rupee. På Seychellerne har de tre officielle sprog: engelsk, fransk og kreolsk. Landet blev i 1976 erklæret uafhængigt fra Storbritannien, som de stadig har en tæt handelsforbindelse til.


Mahé

Four Seasons Resort Seychelles

Nyd en once-in-a-lifetime udsigt fra din egen villa - udover Det Indiske Ocean

Læs mere

The H Resort Mahé

The H Resort har ladet sig inspirere af de storslåede omgivelser og det fortryllende turkise vand i Det Indiske Ocean

Læs mere

Constance Ephélia Seychelles

Vælg en bolig der passer til dine behov, uanset om det er en af ​​de storslåede junior suites eller den unikke presidential villa

Læs mere

Hilton Seychelles Labriz Resort & Spa

Oplev service i verdensklasse på Silhouette Island - her bor du i skønne luksuriøse villaer

Læs mere

Carana Beach

Autentisk ferie på Seychellerne - Carana Beach er et fristed til afslapning, fordybelse og genopladning

Læs mere

Praslin

Constance Lémuria Seychelles

Eksklusivt 5-stjernet hotel og medlem af Relais & Chateaux. Det eneste hotel på Seychellerne med 18-hullers “champions“ golfbane

Læs mere

Paradise Sun, Praslin, Seychellerne

Hotel på Praslin Island, Seychellerne. Hotellet ligger på kanten af Cote d'Or-stranden og det smukke turkise vand

Læs mere

Indian Ocean Lodge

Fred. Ro. Ægthed. Det er det, vi kan love På Indian Ocean Lodge. Intet mindre, og nok lidt mere...

Læs mere

Denis Private Island

Denis Private Island

Her er du henført til drømmen om en ægte bounty-ø med palmer, laguner og azurblåt hav

Læs mere