Oman

Storslået luksus og betagende møde med den originale arabiske kultur!

Vil du gerne have Dubais hvide sandstrande og luksushoteller, men samtidig mærke den autentiske arabiske stemning? Så er Oman rejsemålet for dig. Her er førsteklasses hoteller, flotte strande og masser af historie og kultur – og i modsætning til Dubai, er skyskraberne erstattet af gamle fæstninger og storslåede moskeer.

I Oman kan du mærke historiens vingesus og få et indblik i den traditionelle arabiske verden – det “rigtige” Mellemøsten – uden at gå på kompromis med standarden. Her er muligheder for både par og familier, spa-resorts eller børnevenlige hoteller. Tag en tur til stranden og se havskildpadderne lægge deres æg – du kan endda overnatte på stranden og vågne op til hvidt sand og høj sol. Langs kysten er temperaturen nemlig altid høj, men hele landet er præget af milde temperaturer. Besøg gerne Oman mellem oktober og april, hvor vejret er behageligt og monsunen er overstået.

Oman var tidligere et lukket paradis, men siden landets reformationer i 1970’erne, er vejene blevet brede, velstanden er på højde med den vestlige verdens, og befolkning er imødekommende og tolerant. Naturen byder, udover de lange strande, på majestætiske bjerge og frodige oaser, og bylivet er hyggeligt og præget af de mange historiske monumenter. 

Vær opmærksom på, at der ikke bliver serveret alkohol på caféer og restauranter, i hotellerne kan du dog bestille lige hvad du vil. Det er heller ikke tilladt at optræde i badetøj i offentligheden, men dette er selvfølgelig muligt på hotellernes pool områder. Dette er en del af den arabiske tradition, og i Oman er autenticitet i højsædet.

Hvis du er træt af det høje tempo i storbyen og livet i overhalingsbanen, er Oman det perfekte afbræk fra højhuse og motorveje – uden at gå ned på luksus. Vi kan sammesætte en rundrejse til dig og dine medrejsende, så I får smagt på både strand, by, natur og kultur i løbet af jeres besøg til dette fantastiske land på hjørnet af den Arabiske Halvø. 

Fakta: 
Oman er et sultanat, der regeres af sultan Qaboos. Det var ham, der i 1970 afsatte sin far og startede en omfattende modernisering af landet. Oman er i dag et velfungerende uddannelsesland – da Qaboos overtog tronen fra sin far, var der 3 grundskoler i landet. Nu er der 670. Oman har historiske rødder tilbage til flodkulturerne i Mesopotamien, hvor området fungerede som handelsplads beroende på landets rigdom på kobber. Hvis du interesserer dig for historie, er Oman et must-see!

 


Hotels

Grand Hyatt Muscat

(No description yet...)

Læs mere

The Chedi Oman

I hjertet af Oman ca. 20 minutters kørsel nord for Muskat, finder du denne oase af mystik og luksus.

Læs mere

Zighy Beach Oman

Efter ca. to timers kørsel fra Dubai International lufthavn, på Musandam halvøen i Sultanatet Oman finder du det eksklusive sparesort Six Senses Hideaway Zighy Bay.

Læs mere